Bøger i Dansk Kriminalreportage serien

Fredag den 14. januar i 2011 skete noget i Badeparken i fredelige Sandefjord, der skulle forandre livet dramatisk for flere personer. Per var en af flere misbrugere, som mere eller mindre daglig frekventerede Badeparken. Her var der plads, og de fik stort set lov til at være i fred. Denne fredag morgen mødte Per flere venner uden for Vinmonopolet. Da de havde købt ind, gik de ind i parken, hvor de slog sig ned ved det faste mødested, en bænk i nærheden af "Poseidonstatuen", delvis bag en hæk. Udover Per selv var der ægteparret Ivar og Anne samt Sten.(Personernes navne er fiktive).

Man siger som regel, at ingen kan dømmes for et mord, medmindre man har fundet offeret. For at forbrydelsen skal kunne føre til en fældende dom, skal der være et lig...Måske var det denne tankegang, der drev gerningsmanden bag et mord i sommeren 1996 til en helt uhørt håndtering af offerets lig – enestående i svensk kriminalhistorie. For at slette alle spor overlod han det til tre medsammensvorne et eliminere liget.Men det gik ikke, som han havde tænkt sig – en telefax til politiet med et varmt tip stak en kæp i hjulet.

I begyndelsen af januar 2009 blev der fundet en død mand ved Kouvola, ved bredden af søen Lappalanjärvi.Det stod hurtigt klart, at den døde var den 67-årige Tauno, der havde boet i det, der tidligere hed Kuusankoski. Tauno havde senest boet på et plejehjem i Voikkaa, hvorfra han dog var forsvundet i begyndelsen af december 2008. Derefter havde hverken plejehjemmets personale eller nogen anden set Tauno. Retsmedicineren konstaterede, at dødsårsagen var hypotermi, det vil sige, at han var frosset ihjel, og tilsyneladende var der ikke sket en forbrydelse. Det lokale politiet afsluttede efterforskningen.Nogle uger senere begyndte man dog igen at undersøge Taunos død, og nu blev efterforskningen lagt i hænderne på Centralkriminalpolitiet.

23-årig kvindelig narkoman likvideret i park på Frederiksberg. Hun blev myrdet med 18 knivstik, fordi hun vidste for meget og tidligere havde talt med politiet.

Forfattere og digtere henter som bekendt ofte inspiration til deres værker i dagliglivet hændelser, ud fra hvilke de lader fantasien få frit spillerum uden smålig hensyntagen til de virkelige forhold. Her er den virkelige historie der inspirerede Steen Steensen Blicher til at skrive sin berømte novelle.

For at forstærke indsatsen mod narkotika på gadeplan blev der i 1990 af Københavns politi udarbejdet en ‘‘Narkotikastrategi 90‘‘, hvori det blev fastlagt at der skulle ske en forøget indsats mod narkotikamiljøer i byen. Denne indsats skulle først og fremmest omfatte det indre Vesterbro ved Københavns Hovedbanegård, idet det navnlig i kvarteret omkring Halmtorvet var særlig belastet af narkohandel på gadeplan, narkomisbrugere, kriminalitet, gadeprostitution, gadedrikkeri og anden uorden.Disse forhold medførte store ulemper for beboere, forretningsdrivende, turister og andre, der opholdt sig i området.Indsatsen, der både omfattede uniformeret og civilt politi fra alle politistationer og mange afdelinger i Københavns politi, blev påbegyndt mandag den 20. august 1990. Det blev besluttet, at indsatsen skulle vare i så lang tid, det tog at oprette ordnede forhold i området. Under indsatsen blev denne løbende evalueret og justeret for at kunne målrette indsatsen mod de grupper, lokaliteter og kriminalitetsformer, der her og nu skabte problemer i området.I det følgende gives en beskrivelse af Københavns politis indsats på Vesterbro.

Natten mellem lørdag den 8. november og søndag den 9. november 1986 forøvedes indbrudstyveri i Liselund Slot på Møn. Et tyveri, der heldigvis hurtigt blev opklaret, hvorved uerstattelige klenodier blev tilvejebragt – og dog med en del skader.

Kærlighed – eller snarere forsmået kærlighed – gør, at nogen til tider reagerer på en yderst urationel måde. Der var dog ingen, der havde haft fantasi til at forestille sig, at forsmået kærlighed – i den værst tænkelige afskygning – kunne føre til drab på en kvinde og hendes to børn.Endnu færre kunne have forestillet sig, at gerningsmanden, en kvindelig læge, kunne finde på at benytte sig af det værst tænkelige "gerningsvåben" – en kombination af morfin og forsættelig ildspåsættelse.

En sommereftermiddag gør nogle legende børn et uhyggeligt fund på en ukrudtbevokset grund i Esbjergs indre by: Under deres søgen efter tomme flasker opdager de nogle beklædningsgenstande, og da de vil kigge nøjere på dem, ser de noget stikke op af jorden lige ved siden af. Til deres rædsel finder de ud af, at det er de okkeklædte fødder af et menneske, der er gravet ned på stedet.Situationen var som taget ud af en Hitchcock-film, og fundet startede også straks en intens efterforskning, der i første omgang så ud til at skulle blive langvarig, da man hverken kendte offer, gerningsmand, egentlige gerningssted eller motiv.

"Jeg sidder i et værelse badet i lys. Satans kors hænger på væggen. Jeg stirrer ind i en krystalkugle. Det er denne nat, jeg skal give min sjæl til Satan.Fuldmånen lyser, der er liglugt i rummet. Oh, hvilken herlig duft af bræk. Jeg føler mig fuld af kraft. For min sjæls øje ser jeg, hvordan jeg vil komme til at flakke om som en levende død og bringe skræk og smerte."Således formulerede den 22-årige Raimo sig, et år før han begik en grov forbrydelse mod liv.Om Raimos djævledyrkelse udgjorde motivet til handlingen, kunne dog ikke bevises. Dette spørgsmål forbliver Raimos og hans "herres" fælles hemmelighed.

Det er få mennesker, der bliver regnet for såkaldte legender. Endnu færre bliver i levende live. Fra nyere tid kan måske kun nævnes John F. Kennedy, Mother Theresa og Nelson Mandela, som er blevet legender i levende live.I forbryderverdenen er det yderst sjældent, at nogen overhovedet bliver legender. Enkelte eksempler findes dog i historien, idet det sker, at der efter en forbryders død bliver dannet myter, der gør, at den pågældende kommer til at fremstå for eftertiden som en slags Robin Hood. Det er derimod yderst sjældent, at det overgår en forbryder i levende live at blive betegnet som en legende. En undtagelse er dog for eksempel den engelske togrøver Ronald Biggs.Det nærmeste, vi i vores del af verdenen kommer en levende forbryderlegende, er svenskeren Clark Olofsson.

Ægteparret, overlæge Benny Jensen, 53 år, og økonomidirektør Helle Nieman, 49 år, befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, da de en forårsdag i 2011 var ude at gå en aftentur i en skov tæt ved deres hjem. Et tilfældigt møde med den 38-årige Peter Harald Husted blev skæbnesvangert, da de begge blev skudt og dræbt med adskillige skud fra hans medbragte maskinpistol i Tusindårsskoven i Odense. Alle navne er fiktive.

Alle mennesker har mærkedage i deres liv, dage der bliver fejret sammen med familie og venner. Nogle mærkedage bliver forbigået i stilhed, fordi de helst bør glemmes. Napoleon kunne se tilbage på mange mærkedage fra sejre og store triumfer, men det blev nederlaget ved Waterloo, som han kom til at huske bedst.Sådan blev det også for filialbestyrer Tore Nesje fra Haga og Nyvoll Sparebanksfilial i Espe.Mandag den 12. august 1985 blev en dag, der totalt forandrede hans liv, en dag som han helst vil glemme. Dagen blev hans Waterloo. Navne og stednavne er fingerede.

Den 27. december 1976 kl. 17.05 blev den 24-årige ungarske flygtning, Gabriella Szabor, i en ambulance indbragt til Frederiksberg hospitals skadestue fra hjemmet i Smallegade.Hun var død ved ankomsten. Dødsårsagen kunne ikke umiddelbart konstateres af lægerne. Og da hun på højre side af halsen havde mærker, der lignede en kvælningsfure, blev Frederiksberg kriminalpoliti tilkaldt. Var det drab?

Når man sætter sig ind i kriminalsager, der i sin tid – i forrige århundrede – vakte stor opsigt, rejser der sig det spørgsmål, om den kriminalitet, som sagerne fortæller om, var værre end, hvad man oplever nutildags.Hvis man nøjes med at forsøge på at tælle tabte menneskeliv og på at gøre brændte, røvede eller stjålne værdier op i penge, kommer man sikkert frem til, at der i dag sættes meget mere over styr ved forbrydelser end dengang. Men trods alt, hvad man må opleve i dag, må kriminaliteten dengang alligevel opfattes som en meget hårdere svøbe for befolkningen end nu.Så man bør nok være lidt varsom, når man i forbindelse med kritik af vor tid begynder at tale om, hvor godt det stod til i gamle dage.

Efter drabet på 54-årig mand i en lejlighed i Dragør i april 1985 blev en 18-årig ung mand anholdt og fængslet, sigtet for drabet. Han tilstod, at han havde forøvet drabet alene.Forskelligt kunne dog tyde på, at der havde været 2 gerningsmænd i lejligheden, og nogle dage efter fængslingen tilstod den fængslede, at en 24-årig kvinde havde været med til drabet.Kvinden blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabet. Hun nægtede sig skyldig. Hun blev løsladt af underretten. Anklageren kærede kendelsen til landsretten, som stadfæstede underrettens kendelse.Ca. 4 uger sener blev kvinden igen anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, men igen blev hun løsladt af underretten. Sagen blev kæret til landsretten, som igen stadfæstede underrettens kendelse.Sigtelsen mod kvinden for manddrab blev opretholdt, og ved et nævningeting i Østre Landsret blev både den 18-årige unge mand og den 24-årige kvinde kendt skyldige i drab, og begge blev idømt 12 års fængsel.

Det var lidt af en julegave Viktor Antonsen fik med den 29. december 1992, da han gik ud af Norges største bank med 17,2 millioner kroner i kontanter, hævet på en falsk bankgiro.Da han kom ud af banken med sine millioner i en kuffert og en sportstaske, holdt der standsmæssigt en bil med chauffør og ventede på ham. Turen gik til Aker Brygge, hvor pengene blev fordelt mellem de implicerede.Fejringen af kuppet blev henlagt til et hotel i København. Stemningen var høj og pengeforbruget så stort, at det vakte opsigt. Det var en af grundene til, at de ret hurtigt blev indhentet af lovens lange arm. (De implicerede parters navne er fingerede).

Den 16. august 2006 afholdt politiet hundetræning i området ved Tranum Klitplantage i Nordjylland. På et tidspunkt reagerede en af politiets hunde på et menneskekranium, der lå frit på jorden ved en oplagsplads for flis i udkanten af plantagen. Ved yderligere eftersøgning i området blev fundet hovedets skelet, der var nødtørftigt nedgravet og tildækket med barkflis. Kriminalteknikerne fik gravet skelettet så meget frit, at det var muligt at opbygge en kasse omkring og under skelettet, der herefter blev transporteret til Retsmedicinsk Institut i Århus med henblik på nærmere undersøgelse og identifikation. Hvem er det skeletterede lig?

Der har altid hersket en naturlig spænding omkring drab og mange andre voldsomme forbrydelser og omkring snedige berigelsesforbrydelser, men det er kun sjældent, at sådanne forbrydelser har haft nogen større samfundsmæssig eller politisk betydning.Noget andet har derimod til tider været tilfældet, når talen har været om lovovertrædelser bestående i kritisk omtale af forhold eller personer, der er blevet udbredt i bøger eller aviser. De har ofte bidraget til ændringer af samfundsmæssige systemer eller tilstande og har bragt mange indflydelsesrige personer til fald.

I København og omegn blev der i perioden fra 1976 til 1983 forøvet en række grove røverier mod supermarkeder og posthuse, hvor især to røverier i 1983 var særligt udbytterige.Efterforskningen viste, at gerningsmændene alle var tidligere ansatte i Hovedstadens Trafikselskab, hvorfor pressen straks døbte gerningsmændene: HT-banden.

Denne hændelse fandt sted for nogle år siden i en bygd i Nordgrønland. En ung mand begik her den måske mest ultimative forbrydelse, et menneske kan begå, nemlig at fratage andre mennesker deres liv. Ikke blot dræbte han en ung kvinde på 26 år og dennes 6-årige datter, men han dræbte her sin kusine og dennes barn – mennesker, som han angiveligt i et og alt elskede og forgudede. Jeg har med min fortælling også det ønske at give læserne indsigt i de følelser, der for "den sagsbehandlede politiuddannelse" ofte er knyttet til sådanne dramatiske hændelser – følelser, der for altid vil følge med som en skygge på både godt og ondt.I artiklen nævnes reservepolitibetjent samt kommunefoged – begge er vellidte og respekterede personer i lokalsamfundet – de har ingen politimæssig uddannelse eller baggrund.Navnene i artiklen er ændret.

I foråret 1990 blev der begået en bemærkelsesværdig forbrydelse i Helsinki. Pressen døbte det med det samme "guldmordet", men i virkeligheden var der tale om to mord. Denne artikel skildrer, hvordan sagen blev opklaret og behandlet i retten. Den person, der blev anholdt for forbrydelserne, tilstod aldrig men blev alligevel dømt på baggrund af de beviser, som politiet kunne fremlægge. Til sidst præsenteres derfor en hypotese om, hvordan det sandsynligvis er foregået.

Det hidtil største postkup i Danmark forøvedes i november måned 1969. Næsten en halv million kroner forsvandt fra den dirkefri boks på Lyngby posthus. Ingen spor og ingen oplysninger – det var udgangspunktet for politiet.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde, lyder et gammelt ordsprog. Om det var nøden, spændingen, forkert opvækst eller en svigtende dømmekraft, der førte Turid Asen ud på skråplanet, er ikke til at sige. Et fejlslagent ægteskab med en brutal ægtemand og alkoholmisbrug havde vel sin del af skylden for hendes udskejelser.

En noget usædvanlig sag – set fra politiets side – tog sin opstart i marts måned 2004, idet vi efter nogen tids efterforskning fik tilvejebragt nogle særdeles værdifulde lommeure tilhørende Den Gamle By i Århus. Urene havde en anslået værdi af ikke under to millioner kroner og havde foruden den egentlige værdi også megen stor affektionsværdi for Den Gamle By, for urene var samlet gennem mange år. Specielt det ene lommeur – fremstillet i guld og med et unikt urværk – repræsenterede alene en værdi af 1,4 millioner kroner og fandtes kun i ganske få udgaver i verden. Det var Den Gamle Bys opfattelse, at urene var forsvundet til udlandet og formentlig aldrig ville se dagens lys igen, men en noget usædvanlig henvendelse i marts måned 2004 til museumsinspektøren i Den Gamle By skulle vise sig at åbne sagen igen.

Den 20. juni 2012 kl. 16.23. faldt en 26-årig mand 5 etager ned fra en boligblok i Nuuk. Dette blev starten på en sag, der rystede byen, og da sagen endelig blev afgjort i Grønlands Landsret 1 år og 3 måneder efter, førte de mange arbejdstimer, både for efterforskere, anklagere og læger, til den hårdest mulige dom efter den grønlandske kriminallov.

Sensation i 2004 i Sverige: Ung kriminalkommissær anholdes i Stockholm, mistænkt for ulovlig agentvirksomhed, narkotika- og våbenkriminalitet.Avisernes spisesedler annoncerer, at politimanden har allieret sig med underverdenen og antyder desuden, at han "har købt" sin titel ved at "smørre" sine overordnede med attraktive lejligheder. Men hvad var der foregået? Kan en politimand dømmes for at have infiltreret kriminelle organisationer? Og hvordan blev det afsløret?

En lun augustaften i 1995 mødte John Hron, en 14-årig dreng, døden ved Ingetorpssjön i Kode uden for Kungälv, hvor han camperede sammen med en jævnaldrende kammerat.John blev udsat for en frygtelig mishandling af fire unge skinheads og måtte tage mod både knytnæveslag og spark. Efter henved en times tortur blev han til sidst smidt – bevidstløs – i vandet og druknede."Mordet på vores søn kan ikke betegnes som andet end en henrettelse. Skal vi tolerere, at vores børn bliver slagtet på denne måde?"Sådan udtalte John Hrons forældre ved en demonstration mod vold, der fandt sted i Kungalv, da sagen blev kendt.

I december 1991 blev det opdaget, at to ældre brødre var blevet myrdet i deres hjem i Rosvik, en by der ligger 25 km nord for Piteå og hører ind under Piteå politidistrikt. Der var tale om rovmord.Mange af byens cirka 3.000 borgere bor i egne huse. Halvdelen af byens borgere er tilflyttere fra andre steder i Norrbottens len. Antallet steg voldsomt i slutningen af 1970'erne i forbindelse med planlægningen af Stålverk 80. På det tidspunkt blev byen mere eller mindre en forstad til Luleå.De fleste arbejder i Luleå eller Piteå, mens resten driver deres eget skov- eller landbrug.Præcis som mange andre steder i Sverige bor der mange ældre mennesker. Flere af dem bor alene i deres huse, mens andre bor i kommunens pensionistboliger.

Lørdag formiddag den 23. april 1994 blev antikvitetshandler Claes Nilsson fundet død i sin lejlighed på Ernst Ahlgrensgatan i Malmø.Dette var optakten til et af de seneste års mest opsigtsvækkende kriminalsager i Sverige. Politiets efterforskning viste, at Claes Nilsson efter alt at dømme var blevet narret til at spise giftige fyldte chokolader, og at det var en ung kvinde, der havde været lokkefugl.Kvinden, der kunne anholdes takket være et intensivt og kvikt politiarbejde, havde fået opgaven som lokkefugl af en for Malmøpolitiet velkendt mand, en selvbestaltet privatdetektiv. Denne nægtede derimod lige til det sidste. Ja, endnu en ung kvinde blev trukket ind i sagen ved at begå mened til fordel for detektiven ...