Bøger i Dansk Kriminalreportage serien

Det var den 18. januar 2001, en torsdag, som burde have været en almindelig skoledag for den 16-årige Nicola. Men det blev det ikke. Ved frokosttid blev han fundet skudt ihjel på et af skolens toiletter.Nicola gik i 1.g på den naturfaglige linje på Bromma gymnasium, et gymnasium der ligger i en af Stockholms forstæder. Denne dag havde Nicola besluttet sig til at blive hjemme fra skole. Der var egentlig ingen gyldig grund til at blive hjemme, og grunden var helt sikkert ikke, at han ikke trivedes i skolen, tværtimod. Det gik godt for Nicola, og han havde mange venner og gode karakterer. Hvorfor valgte han så at blive hjemme denne dag, og hvad fik ham til at skifte mening?

Tre gange forsøgte han at dræbe forskellige vogtere i fængslet. Til sidst fik han sit største ønske, at blive dømt til døden, opfyldt.

At slægtsforskning kan være spændende og afsløre dramatiske historier, er denne artikel et godt eksempel på. Karen Margrethe Goodstein foretog gennem syv år en meget omfattende slægtsforskning af sin fars familie og fandt ud af, at hendes tiptipoldemor, Karen Jacobsdatter og kæresten, Hans Jacob Jensen, begge blev dømt for mordet på Kirsten Andersdatter, som de i 1815 myrdede med rottekrudt. Der gik næsten ti år, før forbrydelsen blev afsløret, og de blev begge dømt til døden og halshugget i 1825.Artiklen beskriver meget levende datidens levevilkår i et sydfynsk samfund og meget overraskende, hvor grundigt man allerede dengang undersøgte en alvorlig forbrydelse.

En mørk og stormfuld nat i august måned 1944 forsvandt den 17 år gamle Tone Skaar på vej ned til bygden fra en sæter inde i Krokdalen. 15-20 mand ledte efter hende i flere dage. De gik klapjagt på kryds og tværs ind over fjeldet, men de fandt ikke et eneste spor efter den savnede.Politiet blev koblet på sagen, for der gik rygter om, at pigen var blevet myrdet. Nogen havde allerede fundet en mulig drabsmand. Politiet ledte med hunde. Eksperter trak vod i nærliggende vandløb, men de fandt ingen løsning på mysteriet.

Om formiddagen den 15. maj 2000 blev Hjelmeland børnehave udsat for et gidseldrama, hvor 35 uskyldige mennesker blev bragt i en rædselsfuld situation. Gerningsmanden bar på et skarpladt haglgevær, benzin og, påstod han, en bombe. Han var desperat efter at have tabt en bitter kamp om forældremyndigheden over sine børn og truede med at sprænge alle i luften, hvis sagen ikke blev genoptaget. Han begik denne kriminelle handling for at få opmærksomhed om sin situation. Og det fik han til fulde. Dramaet fik højeste prioritet i norske og udenlandske medier, og gidseltageren blev interviewet direkte i TV 2's debatprogram Sentrum.

Politiets Efterretningstjeneste modtog den 14. januar 1997 oplysninger fra Bundeskriminalamt Wiesbaden i Tyskland om, at en navngiven person i England havde været i Polen, hvor han havde købt sprængstof, der efterfølgende var smuglet ind i Danmark til en person, der skulle være villig til at fremstille brevbomber og sende dem til nogle navngivne personer i England.Der blev oprettet telefonaflytning og etableret observation af personen, der havde bopæl i Nivå i Nordsjælland.

Den 27. december 2007 klokken 08.08 blev der forøvet et groft planlagt tyveri fra Danske Banks fordelingscentral beliggende Edwin Rahrs Vej 40, Brabrand ved Århus. Ved tyveriet blev der stjålet 26,3 millioner kroner i dansk valuta og 400.000 kroner i udenlandsk valuta blandt andet thailandske Baht. Der var tale om det andet største udbytte ved et tyveri i Danmark, og det er politiets opfattelse, at tyveriet var nøje planlagt og meget professionelt udført.

Politimesteren i Grønland anmodede dansk politi om assistance til Thule Air Base i perioden fra den 1. august 2001 og cirka fem uger frem. Årsagen var, at organisationen Greenpeace dels ved et møde med politimesteren i Grønland, dels via en pressemeddelelse til den grønlandske avis "Sermitisiaq" havde meddelt, at de agtede at sejle til Thule Basen i deres skib "Arctic Sunrise" for at demonstrere imod amerikanernes oprustning af raketskjoldet på stedet. Greenpeace ville afholde en række hemmelige ikkevoldelige aktioner ved basen, og de ville på vejen op lægge til kaj i en række større byer på Grønlands vestkyst og agitere for sagen.

December 1993 og januar måned 1994 var usædvanligt regnfulde og Meteorologisk Institut havde på de to mest regnfulde dage – nemlig den 5. og 6. januar 1994 målt en nedbørsmængde på i alt 132 mm bare på de to dage. Dette usædvanlige regnfulde vejr med stærkt forhøjede vandstande i åer og vandløb samt ændrede strømforhold i farvandene, gjorde sit til, at betegnelsen "et perfekt drab" næsten blev opfyldt – heldigvis skete det ikke.Torsdag den 6. januar 1994 klokken 19.15 på denne regnvåde dag indfandt en fortvivlet moder sig i ekspeditionen hos Århus Politi. Hun fortalte grådkvalt, at hendes 31-årige datter Kirsten var forsvundet. Dette var indledningen til en af de mest makabre mordsager hos Århus Politi – ja i hele Danmark. Efterforskningen kom vidt omkring og medførte blandt andet en lovændring og afhøringer om afrikanske stammetraditioner.

Fundet af liget af en myrdet, ukendt mandsperson i en øde plantage i Jylland udløste et omfattende eftersøgnings- og opklaringsarbejde, som dog til sidst kronedes med held og ledte frem til drabsmanden – men var motivet til drabet i virkeligheden jalousi mellem homoseksuelle?

Der er, som andre har nævnt i disse reportager, mange forskellige motiver til drab. I den nærværende sag, var de oplysninger, der fra begyndelsen af efterforskningen tonede frem, at den dræbte, der tidligere havde været ‘‘kreaturhandler‘‘ og også ejede flere ejendomme, havde mange kontante penge på bopælen, og at dette forhold var kendt i området, hvor han boede. Dræbte blev af nogen kaldt ‘‘Leo Mange Penge‘‘, og disse oplysninger/rygter pegede fra begyndelsen i retning mod et rovmordsmotiv. Efterforskningen viste, at hovedmotivet til drabet på Leo Kristensen umiddelbart var noget helt andet.

Sagen blev meget hurtig døbt ‘‘Møllevangssagen‘‘ som sags- og efterforskningsoverskrift samt i store overskrifter i nyhedsmedierne.Anledning bar en påsat brand på Møllevangsskolen i Århus den 14. januar 2003 klokken 00.38, hvor en hel fløj på 1200 kvadratmeter til cirka 20 millioner kroner nedbrændte til grunden.Ud over Møllevangsskolen kom sagen til at omhandle mange andre grove forhold og også sager, der tidligere havde givet meget store overskrifter i medierne. Blandt andet meget groft hærværk i fire tilfælde mod flere hundrede gravsteder på to kirkegårde i Århus og i Hornslet. Desuden voldsomme drab på fire kaniner ved legepladsen ‘‘Børnenes jord‘‘. De samme gerningsmænd havde også påsat to brande i Adventkirken, en brand på Samsøgades Skole, en brand på Elise Smiths Skole, en brand på en landejendom i Hornslet og tre tilfælde af ildspåsættelse i biler.

Sagen omhandler en 33-årig mand, her kaldet Per, som den 11. maj 2003 blev bortført fra omsorgshjemmet Kanalgården i Næstved og herefter kørt til en gård i Dannemare, hvor han blev udsat for brutal, rå og særlig farlig vold og mishandling under en grillfest. Han blev efterfølgende i en uge holdt indespærret flere forskellige steder på Lolland, indtil det lykkedes ham at flygte.

Den sag, vi her vil prøve at give læseren en beskrivelse af, er vel nok et skoleeksempel på, hvordan en meget dygtig, velformuleret og velklædt person, i det følgende kaldet Jensen, var i stand til at føre massemedierne og dermed en stor del af befolkningen bag lyset igennem flere år. Hvordan det kunne lade sig gøre, kan vi nok ikke give noget fuldstændigt svar på. En forklaring kan være, at Jensen valgte en branche, som på det nærmeste var ukendt i de nordiske lande. Sagen blev uden overdrivelse den mest omtalte straffesag her i landet.

Ved halvtitiden om morgenen den 4. februar 1985 blev en pengetransport udsat for røveri af særlig farlig karakter ud for posthuset på Bagsværd Torv nord for København. Udbyttet blev på kr. 6.669.000,00, heraf kr. 2.590.881,00 i kontanter.Efter adskillelige ugers intens efterforskning blev en del personer anholdt i Danmark. De blev dels sigtet for røveriet og dels for hæleri samt anden form for kriminalitet. En person blev anholdt i Sydamerika.Der er benyttet opdigtede navne på de implicerede de.

Fredag den 17. marts 1989 blev det delvist forbrændte lig af en mand fundet på en skovvej lige nord for Barkhytten i Hofors kommune i Gastrikland. Fundet af liget gav startskuddet til en af de største efterforskningsindsatser nogensinde i Sandviken politidistrikt.Begivenheden gav arbejde til den lokale politistyrke, rigskriminalpolitiet, anklagemyndighed, tingsret, havret og til sidst højesteret igennem fjorten måneder.

I København, nærmere bestemt Nordvestkvarteret og på Østerbro, blev der i sensommeren 1993 forøvet en række grove røverier mod supermarkeder.Efterforskningen koncentreredes især om den såkaldte "HT-bande", der tidligere er blevet omtalt i Dansk Kriminalreportage, årgang 1987. Forfatterne af denne artikel afsluttede med ordene:"Ringen blev således sluttet, idet alle fire medlemmer af HT-banden nu er samlet i "Brasen". Her har de adskillige år til at planlægge deres fremtidige karriere. Mon en ny specialgruppe om nogle år skal prøve kræfter med dem igen".Ja, igen blev en specialgruppe nedsat, og deres prøven kræfter med HT-banden berettes der om i denne fortsættelse af ovenanførte artikel fra 1987.

Danmarks verdenskendte turistattraktion, Den lille Havfrue, er blevet skabt af billedhugger Edvard Eriksen, som i øvrigt brugte sin hustru Eline Eriksen som model.Den lille Havfrue blev skabt i 1913 på bestilling af brygger Carl Jacobsen. Anledningen var bryggerens begejstring for Ellen Price i Fini Henriques H.C. Andersen-ballet "Den lille Havfrue". Placeringen af figuren på en sten ved indsejlingen til Københavns Havn ud for Langelinie samt den eventyratmosfære, som er over statuen, gjorde den hurtigt populær, og senere steg berømmelsen, så den blev et vartegn for København.To gange mistede denne meget afholdte kvinde sit hoved, og begge gange – i 1964 og i 1998 – gik nyheden om Den lille Havfrues halshugning verden rundt.

Fokus rettes i højere og højere grad mod virksomheder, der forurener vores omgivelser.I 1971 blev der i Nyborg på Fyn startet en virksomhed – A/S Kommunekemi – til destruktion af særligt farlige miljøgifte, og der er i Danmark fastsat regler om afleveringspligt for sådanne stoffer, som derefter forbrændes på virksomheden.Den 12. oktober i 1982 kl. 19.05 opdagede en vagthavende maskinmester på virksomheden, at en pakdåse i en pumpe, der pumpede opløsningsmidler fra en tank til forbrændingsanlægget, var gået i stykker. Han lukkede for pumpen og åbnede en anden; men glemte at sikre sig, at en aftapningshane var lukket. Dette bevirkede, at der via en spildbakke og et såkaldt separationsbassin løb i alt ca. 3 tons væske ud i en offentlig regnvandsledning og videre ud i Nyborg Fjord, inden uheldet blev opdaget kl. ca. 23.30.

Hvem var gerningsmanden? Hvad var motivet? Hvor var han nu? Spørgsmålene var mange, da ligene af et barn og en voksen kvinde blev fundet nedgravet på Fanø. Hvem var overhoved de dræbte?En 23-årig grønlandsk kvindes ægteskab endte med drab på hende og hendes datter på knap tre år.Esbjerg politi bevægede sig ind i en drabssag med omfattende internationalt samarbejde.

At blive betegnet som gangster kan lyde som en lidt ‘‘poppet‘‘ betegnelse for en kriminel, men gangstere var, hvad politiet løb ind i under efterforskningen af denne sag. Torsdag den 2. april 2002 blev en mand skudt og dræbt på en mørk og afsides vej – Brentevej – ved Dyreparken i københavnerforstaden Ishøj. Anmelderen ringede til alarmcentralen lidt efter klokken 23.00 og fortalte, at der netop var sket et drab. Han havde siddet i sin bil på en rasteplads tæt på gerningsstedet, hvor han først bemærkede en cyklist komme til stedet, hvor han cyklede søgende rundt, hvorefter han bemærkede en mindre personbil, der også kom kørende forbi rastepladsen og hen ad den smalle sidevej.

I dag begynder folk allerede at holde weekend om fredagen. Nogle begynder weekenden stilfærdigt sammen med deres familier, andre ved at gå på restaurant eller i biografen eller ved at foretage sig noget sammen med deres familie.Vi tænker ikke så tit på, at der også er en gruppe mennesker, som ikke har mulighed for at koble af og hvile ud fredag aften eller i weekenden i det hele taget, da de skal passe deres arbejde. Det gælder for eksempel alle dem, der er ansatte i restaurationsbranchen, inden for sundhedssektoren, ved brandvæsenet og ved politiet.

At Sveriges vitterligt eneste togrøveri til dato fandt sted den 18. marts 1907 mellem stationerne Staffanstorp og Djurslov på den fredelige jernbanestrækning Malmø-Simrishamn havde sin baggrund i to forhold. Det ene var erhvervsgeografisk og havde sammenhæng med det skånske jernbanenets udvikling. Det andet var politisk og havde forbindelse til ung socialisme.

Bankrøverier var noget, man talte om i gamle dage, og som fandt sted helt ovre i USA, men som al anden kriminalitet bredte denne kriminalitetssektor sig også til den øvrige vestlige verden. Også i vort sociale velfærdsland er denne kriminalitet ved at blive en hverdagsbegivenhed. Mange af disse røverier er udført mere eller mindre dilletantiske, men i det følgende skal berettes om et bankrøveri, der var vel planlagt og udført meget professionelt.

Den 27. april 1984 afsluttedes ved Rødovre Ret en for dansk retspleje enestående sag, hvor en 29-årig mand blev idømt ubetinget fængsel i 7 år efter at være kendt skyldig i at have begået en lang række forhold af voldtægt samt forsøg på voldtægt. Her skildres gerningsmandens fremgangsmåde, politiets opklaringsarbejde, problemer omkring tiltalerejsning samt domme.

En 7-årig pige udsattes for en oprørerende seksualforbrydelse, myrdedes og skjultes i en affaldspapirsæk, der blev kastet i en sø. Hele Danmark forfærdes.

I sensommeren 2010 var Odense og omegn præget af en række spektakulære netbanktyverier. I modsætning til tidligere netbanktyverier var angrebene denne gang rettet mod virksomheder i stedet for privatpersoner. Gerningsmændenes samlede udbytte blev 737.754 kroner, og tillige forsøgte de ad flere gange at overføre yderligere 1,28 millioner kroner, inden de blev pågrebet. Flere efterforskningsskridt og kildeoplysninger er af principielle hensyn ikke gengivet. Navnene i artiklen er fiktive.

Hvid slavehandel er et begreb, som vi vel alle med mellemrum har hørt tale om. Et begreb, der er og var omgivet med megen mystik. Noget, som man forstandsmæssigt egentlig ikke tror eller troede på, men som dog alligevel satte fantasien i swing, når man læste om det i ugeblade og billigbøger.Nuvel, hvid slavehandel i egentlig forstand, hvor hvide piger indfanges og bringes til andre lande for at sælges ved auktion på slavemarked, hører vel fantasien til, men at unge naive piger gennem strålende tilbud om lettjente store penge lokkes til udlandet, hvor de tvangsindlægges på bordel, og hvor "arbejdet" simpelthen består i prostitution, er en kendt sag. Eventuelle tvivlere kan blot læse det efterfølgende, der er en autentisk beretning fra denne side af underverdenen.

Tidligt om morgenen søndag den 2. september 1979 fandtes i en baggård på Vesterbro i København et lemlæstet lig af en ung mand. Hvem var han og hvor kom han fra? Forelå der er en forbrydelse, måske en seksualforbrydelse, måske en likvidering eller kunne det være et ulykkestilfælde?Allerede nogle timer efter blev liget af den unge mand identificeret, og den videre efterforskning viste, at der forelå en ualmindelig bestialsk forbrydelse, og først efter en lang og intens efterforskning lykkedes det at få gerningsmændene anholdt.

Dette er en utrolig historie fra Oslo Kommune, hvor kommunen i en periode på flere år blev narret af en højt betroet medarbejder. I tidsrummet september 2003 til januar 2006 drænede Frank Murud Oslo kommune for 89,5 millioner kroner.Selv om han væltede sig i privat luksus, indså ingen, at noget var galt, før dygtige politifolk fra Oslo Politidistrikt på grund af en MT-melding og godt efterforskningsarbejde kom på sporet af sagen, som efterfølgende antog voldsomme dimensioner.